Rummets indretning har betydning for børnenes hverdag
Reggio Emilia filosofien har inspireret os til indretningen af vores børnehus. Derfor er møblerne fleksible, så rummene kan være foranderlige og tilpasses børnegruppens behov.
Derudover har vi masser af gulvplads. De kreative, skabende processer er noget vi vægter højt. Derfor er børnehaven indrettet med kreative værksteder hos såvel yngste som ældste, mens de kreative processer i vuggestuen foregår i de trygge rammer på stuerne.
Legeplads med mange muligheder
På legepladsen er der taget højde for børnenes muligheder for fordybelse i mindre grupper, plads til fælleslage i større grupper samt forskellige muligheder for at bruge kroppen.
Børnehaven og vuggestuen har hver deres legeplads tilpasset aldersgruppen, med udfordrende bakker, sandkasser, gynger og rutsjebaner.
Beliggenhed tæt ved fjorden
Nærmiljøet er udgangspunktet når vi tager på tur med børnene. Her nyder vi godt at beliggenheden tæt ved fjorden, og med øen Egholm som nabo.
Vi har desuden adgang til en kolonihave, som vi deler med de øvrige institutioner i dagtilbuddet.