Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Opstart og overgange

Opstart - og den vigtige tilknytningsperiode

Hos Børnehuset Egholm Færgevej prioriteres det at det enkelte barn og den enkelte familie får den bedste opstart. I vuggestuen modtager nye familier inden opstart et velkomstbrev med oplysninger om gruppetilknytning, primærpædagog, besøg i vuggestuen samt opstartssamtale. Denne afholdes af primærpædagogen. I børnehuset er vi meget bevidste om at det ikke blot er det nye barn der starter - det gør hele familien. 

Overgang

Når børnehavestarten nærmer sig kommer alle børn med i vores overgangsgruppe på tværs af de to vuggestuegrupper. Denne gruppe har en fast overgangspædagog som er med på det ugentlige besøg i børnehaven og som holder samling og spiser med overgangsgruppen. Det er ligeledes overgangspædagogen der står for at hjælpe børnene i børnehave og sammen med det enkelte barn at pakke de ting der skal med fra vuggestuen når dagen for børnehavestart oprinder.